Velkommen

ONLINE PSYKOLOGSAMTALER

Grundet regeringens udmeldinger vedrørende begrænsning af corona-virus-smitte begrænser jeg samtaler med fysisk fremmøde i de næste 2 uger (uge 12 og 13).

I stedet tilbyder jeg online psykologsamtaler. Kontakt mig, hvis du ønsker onlinesamtaler, så inviterer jeg dig ind på det krypterede videokonsultationsprogram, jeg bruger.

Ved akut behov for psykologsamtale, eller hvis online-samtale  ikke er en mulighed, kan du selvfølgelig altid komme til mig.

Med ønske om at I alle har det godt og at vi kan undgå en alvorlig sundhedskrise.

Kh Miriam

Velkommen til! Jeg tilbyder psykologsamtaler til dig med stress, angst, depression, problemer i parforholdet eller andre relationer og/eller livskrise. Jeg tilbyder også hjælp, hvis du har problemer med aggression/vold i parforholdet.

Jeg er 37 år, uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2015 og autoriseret af psykolognævnet, hvilket betyder, at jeg er underlagt de etiske principper for psykologer i Norden. Jeg bruger elementer af kognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy, eksistentiel psykoterapi, tilknytningsteori og meget andet i mine samtaler.  Samtalerne tager udgangspunkt i dét, som du gerne vil tale om, og det ligger mig på sinde at møde dig på den måde, som du har brug for. Hos mig får du et frirum til at tale om det, der bekymrer dig, uden at det har konsekvenser – det er dit rum, og jeg har ingen aktier i dine valg. Hvis du har brug for konkrete værktøjer, fx til at håndtere angst, kan jeg hjælpe dig med det. Det kan også være, at du har behov for rådgivning til at håndtere stress, eller hjælp til at finde ressourcerne i dig selv til at få det bedste ud af livet. Måske ved du ikke helt, hvad du har brug for – hvad du egentlig ønsker hjælp til. Det er helt i orden. Det første vi går i gang med er at få overblik over din situation og i fællesskab finde ud af, hvad målsætningen med forløbet skal være.

Kontakt mig på 42 60 34 46 for en uforpligtende samtale eller send en mail til miriamutzon@protonmail.com

Jeg tilbyder samtaler på dansk og svensk. Hvis du ønsker det, kan vi mødes på Amager Strand for en gående session. Jeg tilbyder også online-samtaler.